onsdag den 26. januar 2011

På visit hos Louise Roe

I dag blev vi luftet lidt, da vi besøgte Louise Roe i hendes nye fede showroom på Østerbro. Formålet var at få et kig på hendes nyheder her til foråret i ro og mag. Godt nok skal vi på Formland messen næste weekend, men der er så mange mennesker, og det hele kan godt blive lidt stressende. Derfor var det vildt skønt at have Louise og alle de lækre ting for os selv. Vi har naturligvis taget en masse billeder, så du også kan få et lille kig ud i fremtidens Louise Roe univers - vi glæder os sku' vi hilse og sige :-)

Nedenfor har vi de lækreste sorte puder i skind og de smukke puder med bær. De er ikke nye, men stadigvæk meget populære.


Den seje pude med bøgerne er helt ny og kommer i midten af februar. Den gule og hvidstribede tubeplaid er også ny og bliver fantastisk på vores terrasse til sommer.


De store gulvpuder er da bare for lækre. Vi glæder os til at få den nye grå i ruskind.


Puden med bøger indeholder mange farver og var skøn både sammen med den gule strikpude, men også sej sammen med læderpuderne og den sort/hvide strik pude.


I vindueskarmen stod den fede træbakke med de helt nye mindre opbevaringsbokse. Den smukke vase er også Louises design.


Puden med fluen bliver et sikkert hit dette forår og er blevet udtaget til trendzonen på Formland.


Hvad skal vi sige - den pude er bare SÅ fed! Hvis vi havde et 'bibliotek' skulle den uden tvivl have en plads i chaiselongen eller læderstolen. Men mon ikke vi også sagtens kan finde plads til den i en helt almindelig sofa i en helt almindelig stue :-)


Puden med arkivruller er også blevet en af vores favoritter til foråret.


Den anvendelig puf med lommer til magasiner kommer nu i en smuk grå forårsfarve. Den kan også bruges som sofabord, hvis man for eksempel placerer en af Louises store bakker ovenpå - smart ik?



Og...så faldt vi bare pladask for disse fede tasker/net som er i kraftigt stof og lækre læder-hanke (som Louise er så venlig at agere model med :-) Dem vil vi både bruge til indkøb, weekendture, stranden osv.


Og så var vi meget tæt på at åbne en webshop med tøj efter at have set og rørt Louises nye tøjkollektion. Det var lige i vores smag med lette sommerkjoler, smukke tørklæder, smart hyggetøj, feminine læderjakker og lækre strikvarer. Det må vi simpelthen eje.


Vi går rigtig meget op i god kvalitet og vi må bare sige, at Louise Roe rammer plet. Hendes designs er ultra lækre, og der bliver ikke gået på kompromis - det kan vi lide. 



3 kommentarer:

  1. Louise Hasselskov27 januar, 2011

    Jeg kender ikke meget til Louise Roe, men har lagt mærke til, at hun er begyndt at poppe frem i diverse bolig- og livsstils magasiner :-) Får I taskerne til salg i jeres webshop og hvornår? Den med bøgerne kunne godt være min 'uni-taske' :-) Tror jeg ville føle mig dejligt intellektuel :-)

    SvarSlet
  2. Majken Astrup27 januar, 2011

    Jeg er også helt vild med bogmotivet. Ved I om hun også laver tasken med skulderrem? Og om I i givet fald får den hjem?

    SvarSlet
  3. @ Louise - Ja, vi får de lækre tasker i webshoppen i slutningen af februar. Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev vil du få besked, så snart vi har dem.

    @ Majken - Nej, desværre er de ikke lavet med skulderrem - men vi giver ønsket videre til Louise Roe :-)

    SvarSlet