torsdag den 27. oktober 2011

Bag kulissen: Gry Fager

Da vi var på Formland i august faldt vi pladask for Gry Fagers keramiske univers af kopper, tallerkner, sukkerskåle, vaser, smørbrikse, mælkekander osv. Du kender måske Gry fra det fine stel Mormor, som Normann Copenhagen har produceret. Nu står Gry Fager på egen hånd og vi er meget stolte over at kunne præsentere serien 'Stitches Leafs'. Det nostalgiske mønster er skønt og udtrykket moderne. Vi har nu endelig fået de smukke sager i butikken og har i den forbindelse stillet Gry Fager to simple spørgsmål. Du kan se hendes svar nedenfor og nyde de skønne billeder:






Formland messen i august var din første på egen hånd. Hvilken oplevelse var det? 


Det var en både sjov og fantastisk oplevelse at deltage på Formland messen i August 2011. Det var lærerigt at forsøge at markedsfører sine ting i så store rammer. 






Hvad er ideen bag din nye kollektion? 



Idéen bag min nye stelserie Stitches har været at arbejde med et hverdagsstel med det formål at give folk en oplevelse, når de bruger det. Jeg har forsøgt at arbejde med en enkelt formgivning kombineret med en genkendelig dekoration. Jeg har altid været meget inspireret af at arbejde med tekstile mønstre og har denne gang arbejdet med korsstingsmotiver. Det er vigtig for mig som person, at mine produkter kan anvendes og bliver anvendt i hverdagen. Det skal være en glæde at bruge tingene. Gennem mine forskellige projekter arbejder jeg med at skærpe bevidstheden om det genkendelige og fortælle en historie. 

Nu mangler jeg bare badeværelset...

I går modtog vi en masse nye varer fra By Nord. Heriblandt de to smukke badeforhæng Fyrreskov og Havudsigt. Og vi må sige, at hende Hanne har begået en geni-streg - de er intet mindre end fantastiske. Nu mangler jeg så bare det smukke hvide og enkle badeværelse, så forhænget rigtig kan komme til sin ret :-) Er ikke sikker på, at marmorklinkerne i mit 80'er badeværelse vil matche så godt.

En lille detalje til forhænget er, at motivet er trykt på begge sider af forhænget. Lækkert ik?



tirsdag den 25. oktober 2011

Boligreportage hos Cahetu

I dag er en dag vi havde glædet os rigtig meget til. Vi fik nemlig her til formiddag besøg af den dygtige fotograf Anitta Behrendt og stylist Gitte Scharling. Fotoshootet foregik i min mors villa ned til strandvejen i Espergærde. Solen skinnede og vi havde den hyggeligste dag. Nu er vi bare rigtig spændte på, hvilket magasin, der vælger at købe boligreportagen - mere info følger :-)

Her er lidt billeder fra os alle i aktion.

Anitta fotograferer min mors walk-in

Nærbillede af sofagruppen

Min mor poserer i sofaen :-)

Vi andre er i fuld gang med at fjerne ting,
så det kan se flot og ryddeligt ud.

Billede af køkkenet

mandag den 24. oktober 2011

Lys i mørket

Stearinlys er en hyggelig ting, nu hvor mørket kommer snigende - både indenfor og udenfor. Jeg har gjort efterårsklar i haven denne weekend ved at plante krukker til med smuk lyng, samt placere en hyggelig lanterne, som vi kan nyde inde fra stuen hver aften.


Vil du se vores idé til udendørs efterårshygge, så se denne video, hvor min mor som noget nyt optræder på slap line :-) Som et nyt tiltag hos cahetu, vil vi nemlig til at demonstrere produkterne på video - fortæl os gerne, hvad  du synes om det :-)


fredag den 14. oktober 2011

Naturens Spisekammer

Sidste weekend var min mor og jeg på Feminas livsstilsmesse i Forum. Og som altid indstillede min radar sig lynhurtigt på Politikens stand med lækre bøger. Jeg har længe drømt om stylist Anette Eckmanns Naturens Spisekammer. Egentlig ikke fordi jeg har en stor passion for at finde spiselige ting og sager i haven, men mere fordi den er så lækker og gennemført. Elsker omslagets rå materiale og de smukke layoutede sider. Indrømmet. Jeg har en fetish for smukke bøger. Har du en smuk bog, du kan anbefale? Du ved, sådan en man gerne har liggende fremme på sofabordet?

God weekend derude....




onsdag den 12. oktober 2011

Definitivt slut

Desværre er det nok nu definitivt slut med varme, sol og sommer. I weekenden pakkede vi parasol, grill og havemøbler væk og gjorde haven efterårsklar med lygter, fuglebur og lyng i krukkerne. Men...nu er vi så heldige at have en ferie til sydens sol indenfor rimelig rækkevidde og derfor er det på sin plads at drømme sig væk via disse skønne billeder fra Bo Bedre: