torsdag den 27. oktober 2011

Bag kulissen: Gry Fager

Da vi var på Formland i august faldt vi pladask for Gry Fagers keramiske univers af kopper, tallerkner, sukkerskåle, vaser, smørbrikse, mælkekander osv. Du kender måske Gry fra det fine stel Mormor, som Normann Copenhagen har produceret. Nu står Gry Fager på egen hånd og vi er meget stolte over at kunne præsentere serien 'Stitches Leafs'. Det nostalgiske mønster er skønt og udtrykket moderne. Vi har nu endelig fået de smukke sager i butikken og har i den forbindelse stillet Gry Fager to simple spørgsmål. Du kan se hendes svar nedenfor og nyde de skønne billeder:






Formland messen i august var din første på egen hånd. Hvilken oplevelse var det? 


Det var en både sjov og fantastisk oplevelse at deltage på Formland messen i August 2011. Det var lærerigt at forsøge at markedsfører sine ting i så store rammer. 






Hvad er ideen bag din nye kollektion? 



Idéen bag min nye stelserie Stitches har været at arbejde med et hverdagsstel med det formål at give folk en oplevelse, når de bruger det. Jeg har forsøgt at arbejde med en enkelt formgivning kombineret med en genkendelig dekoration. Jeg har altid været meget inspireret af at arbejde med tekstile mønstre og har denne gang arbejdet med korsstingsmotiver. Det er vigtig for mig som person, at mine produkter kan anvendes og bliver anvendt i hverdagen. Det skal være en glæde at bruge tingene. Gennem mine forskellige projekter arbejder jeg med at skærpe bevidstheden om det genkendelige og fortælle en historie. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar