torsdag den 30. december 2010

Flytterod på 1. klasse

Tysk Vogue har i deres januar nummer en eksklusiv fotoserie med Kronprinsparret + børn. I den tilhørende artikel fortæller kronprinseparret om deres indretning af gemakkerne på Amalienborg, som bekendt er blevet renoveret og piftet op med moderne kunst.

Hvem der bare kunne se så smuk og overskudsagtig ud midt i flytterodet :-)




Never judge a book by its cover....

Øh jo...det tror jeg så godt man kan! I hvert fald hvis de er så skønne og smukke som disse bogomslag jeg netop blev gjort opmærksom på via Julia Lahmes blog (som du for øvrigt bør følge slavisk, hvis du da ikke allerede gør det). Disse skønne bogomslag - som så rent faktisk indeholder fantastiske britiske klassikere MÅ bare indfinde sig på min bogreol - og heldigvis er de kun et klik væk her. Specielt mine slidte gamle paperbacks af Anne fra Grønnebakken kunne godt trænge til at blive skiftet ud.

/Camilla

Anne of Green Gables, L. M. Montgomery



Sense and Sensebility, Jane Austen

Pride and Prejudice, Jane Austen

The Sonnets and a lovers complaint, William Shakespeare

Emma, Jane Austen



The Wind in the Willows, Kenneth Grahame



The adventures of Robin Hood, Roger Lancelyn Green

tirsdag den 28. december 2010

2011 - bring it on!

Smukke Pernille Melsted
Vi faldt netop over denne artikel på Østrogens hjemmeside. Artiklen er Pernille Melsteds gode tips til at forberede sig til det nye år. Vi er også i fuld gang med at forberede os til det nye år – det indebærer blandt andet, at få Camilla og hendes kæreste Søren flyttet til Sjælland, få færdiggjort dette års regnskab (lidt dumt, at ingen af os er talnørder), planlægge vores kommende januarudsalg, få ryddet al julepynt væk og ind med tulipanerne og ja så skal vores respektive hjem nok have en omgang a la nedenstående. Hvad med jer?

Her er et uddrag af artiklen: 

Det bedste du kan gøre er at rydde op. Hvorfor? Fordi det er rigtig svært at give plads til noget som helst nyt, smukt og elsket i dit liv – uanset om det er ting eller tanker – hvis det gamle, slidte og uelskede fylder.

De sidste par dage har jeg stille og roligt gået hvert eneste skab igennem – og smidt ud. Jeg startede med skabet i entreen (og sagde bl.a. farvel til enlige vanter, min søns sko, der ikke længere passer og en dåse med udtørret læderfedt).

Køkkenet
Køkkenet er altid en fest (og ok, jeg må indrømme at jeg elsker det). Bye bye til bl.a. kopper, jeg aldrig har elsket, mad, jeg ikke gider spise i det nye år, to ekstra dåseåbnere og en gammel stegepande, som forhindrer mig i at anskaffe mig den, jeg virkelig drømmer om.

Stuen
I stuen er der ryddet ud i skuffen med Wii-spil, dvd-film, brætspil og dækkeservietter. Nu er kun det, vi virkelig elsker og bruger tilbage.

Jeg har efterhånden lært min søn at skille sig af med de ting, han ikke længere bruger. (Jeg tror det var sætningen ”Jo mere gammelt man smider ud, jo mere nyt bliver der plads til”, der gjorde det - og optændte håbet om ENDNU flere fodboldkort) Men hvad skal man med et alfabetpuslespil, når man snart er 7 år, fjorten refleksbrikker og et Star Wars lyssværd, der er knækket?

Badeværelset
På badeværelset er der også sorteret. Ud med gamle rester af noget, jeg måske en dag kommer til at bruge, medicin der har overskredet sidste salgsdato og et håndklæde med en irriterende plet, der ikke kan komme af. Jeg har også smidt badeforhænget ud, hvilket nok skal motivere mig til at købe et nyt.

I morgen går turen til mit klædeskab….(and that's a biggie!)

Resultatet? Plads, luft, breathing space. Plads til det, du elsker. Det, du har savnet. Det, du fortjener i 2011.



Terapeutisk proces
Betragt øvelsen som et ”mikrokosmos af makrokosmos”. Hvis dit hjem afspejler den mentale sindstilstand, du ønsker at gå ind i 2011 med, hvordan ser det så ud? Klart, rent, enkelt, overskueligt, smukt eller…kaotisk, beskidt, rodet, ubevidst, ligegyldigt, tilfældigt?

At rydde op er en terapeutisk proces. Men det rykker - OG du kan nå det endnu inden nytårsklokkerne bimler!

Have fun! (...og hvis du er stresset over at det virker så uoverskueligt, så afsæt 5 minutters speed-oprydning til hvert rum - sæt din yndlingsmusik på imens - ... eller start med hjemmets rodeskuffe (come on, alle familier har en).


fredag den 24. december 2010

Jul i (sviger)familiens skød!

Så blev det juleaftensdag - langt om længe. I år er en helt særlig jul fordi vi for første gang ikke skal holde jul sammen. Jeg er draget mod det sønderjyske for at fejre julen i min svigerfamilies skød. Det var en meget stor beslutning, da vi jo er meget tætte i vores familie, og da jeg altid har sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle holde jul andre steder end hjemme, så længe jeg hverken var gift eller havde børn. Men ak her er jeg nu - og selvom jeg mærker et lille stik af savn, så går det jo nok - det er jo venlige, varme og dejlige mennesker jeg er omgivet af. Og selvom de serverer kalkun, og jeg derfor må undvære anden og flæskestegen, så overlever jeg nok.

På vores begges vegne vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul! Vi håber I er nået godt og sikkert frem i det snehvide landskab, og at I får en dejlig aften.

Kærligst Camilla



tirsdag den 21. december 2010

Sund jul?

Lyder umiddelbart kedeligt - men yderst fristende! Specielt når man tænker på den uundgåelige kur i januar! ØV! Nok den tid på året, hvor man er mindst motiveret for at hoppe i motionstøjet. Men altså tilbage til den sunde jul - jeg faldt netop over dette blogindlæg hos Raw-food ekspert og forfatter Caroline Fibæk, som på en eller anden måde allerede nu giver mig bedre samvittighed! Skynd dig ind og læs det!

mandag den 20. december 2010

Vi fejrer....

- at vi i dag har haft besøg af vores elskede niece og nevø
- at vi har fået købt alle vores julegaver
- at vi i dag postede så mange pakker, at vi brugte bagindgangen på posthuset
- at Søren (Camillas kæreste) havde en god første dag på job
- at juletræet er i hus
- at vores søn/bror (som arbejder hos fiskehandleren i Espergærde) henviser kunder til vores butik
- at vi i aften får serveret Sørens gode kødsovs
- at der kun er 4 dage til jul
- og at den med garanti bliver HVID!

Skål!

Vi elsker ros..

- men hvem gør ikke det??? I lørdags blev vi bare så glade og hoppede og dansede (det gjorde vi også første gang, der tikkede en ordre ind fra en vi ikke kendte, første gang vi rundede en ordre på over 1000 kr, da vi nåede 100 fans på facebook og så videre - der skal egentlig ikke så meget til at gøre os glade). Men lige netop i lørdags blev vi ekstra glade fordi Julia Lahme (super sej blogger, foredragsholder og brandingekspert) gav os en flot flot omtale på hendes professionelle blog. Det handlede om vores nyhedsbrev som hun synes er inspirerende, lærerigt og med potentiel fare for at ruinere dig :-) Er du blevet nysgerrig kan du læse det her.

fredag den 17. december 2010

På grænsen til besvimelse...

Ja! Det lyder meget alvorligt - og det er det faktisk også. Her til formiddag blev jeg endnu engang mindet om, hvorfor jeg køber alle mine julegaver på nettet i år. Jeg orker simpelthen ikke at stå i lange køer med langsomme ekspedienter, blive bremset af emsige mødre med lange lister, gamle damer, der synes det er okay at holde snakke-klub foran indgangen og en temperatur forskel på inde og ude, der gør at jeg nær besvimer inden jeg når at trykke godkendt på dankortterminalen. - For lige netop det gjorde jeg næsten i dag i en butik, jeg desværre ikke kan angive ved navn af hensyn til nærtstående familiemedlemmer, som kunne tænkes at læse med på bloggen. Pyha....er jeg mon den eneste, der har det sådan?

KH Camilla

onsdag den 15. december 2010

And the winner is...

....Marianne. Stort tillykke til dig. Vi har sendt dig en mail :-) og vil glæde os til at sende dig den fine wall sticker fra Frk. Jensens Deko.

Vi kan lige kort dele med jer, hvordan vi fandt frem til Marianne som vinder. Det var faktisk meget simpelt. Camilla sidder netop nu i toget mod Århus og bad den ældre herre på plads nummer 71 om at sige et tal fra 1-10. Hans valg faldt på 9 og dermed er Marianne med kommentar nummer 9 - dagens vinder.

God dag til alle!

En hyldest til...Netto!

Ja, i dag hylder vi Netto for se hvad vi fandt i deres rodekasse for kun 25 kr. Nu mangler vi bare et skind til at fuldende det nordiske jule-look!

mandag den 13. december 2010

Inspiration til et hjem med By Nord

Gry Fonnesbech fra By Nord har i denne uges Femina vist sit hjem frem - og sikke en masse inspiration alle os med hang til By Nord kan finde. Se bare de fine billeder:

Fåret pryder den grå sofa




















Den smukke hætte holder teen varm




















Wally'en bliver i køkkenet brugt
til adventsgaver og viskestykket
med fotoprint fuldender den
nordiske stil.























På julebordet skaber Nordlys hygge


I vinterhaven lyser Ugle-puden op

søndag den 12. december 2010

LIVE: Hjemmelavet konfekt!

Live-opdatering fra Rungsted, hvor jeg (Helle) netop nu er i færd med at lave disse lækkerier:




Et dejligt sted: The Royal Cafe

Jeg (Camilla) elsker fra og med i dag The Royal Café - og det burde du også gøre. For magen til konceptualiseret sted skal man lede længe efter. Cafeen er et univers så fortryllende, at kun virkelig indædte livsfornægtere kan undgå at blive charmeret.

Jeg er specielt vild med deres unikke måde, hvorpå de kombinerer de forskellige stel fra Royal Copenhagen, og så er al deres farverige julepynt, lækre kager, friske blomster, storslåede malerier og tjekkede indretning lige til at falde i svimer over.

Jeg besøgte cafeen i dag med min elskede Københavner-brunch klub, som dog var lidt amputeret (Lene & Mette vi manglede jer) - og selvom brunchen var super lækker, så tror jeg, at jeg vil kaste mig over deres såkaldte smushies næste gang jeg lægger vejen forbi (læs: meget snart). For det er da virkelig et genialt koncept, man kun kan elske - smørrebrød i sushi-form! Fantastisk!

Besøg for alt i verden dette paradis, næste gang, du er i nærheden/byen/landet!

Den overdådige brunch









Smushies - dansk smørrebrød i sushi-form. Mums.


onsdag den 8. december 2010

Konkurrencer i boligland

Kære alle jer gave-elskere!

Har I bemærket, at der i det online univers er en overflod af konkurrencer, der bare venter på jeres deltagelse?

Hos Boligmagasinet kan du for eksempel lige nu vinde et abbonnement (kan anbefales) og andre lækkerier - det eneste du skal gøre er at invitere dine venner til deres facebook side.











Hos RUM kan du vinde de super seje lamper af designeren Cecilie Manz i deres adventskalender:


















Bolig-bloggen bungalow5 åbner hver dag en låge, hvor du har mulighed for at vinde lækkert boliginteriør :-)

Og hos både Alt for Damerne og Femina kan du vinde lækre gaver.

Hvad venter du på?

Psst...Vi har faktisk også en konkurrence her på bloggen - den kræver kun en meget simpel kommentar i feltet under blogindlægget - skynd dig - vi udtrækker vinderen d. 15. december :-)

Hvordan skriver jeg en kommentar?

Vi har fået en del mails med spørgsmål til hvordan man skriver en kommentar til vores blog-indlæg - og det vil vi rigtig gerne hjælpe jer med for det er så sjovt at høre fra jer derude.

Det kan gøres meget nemt.

1. For det første skal du gå ind på selve det blog-indlæg, du ønsker at kommentere på. Det gøres for eksempel ved at klikke på overskriften.

2. Dernæst skriver du din kommentar i den hvide kasse under blogindlægget.

3. Dernæst skal du i dropdown menuen under 'Kommenter som' vælge 'navn/webadresse'. Dernæst skriver du dit navn og har du ingen webadresse, lader du det felt være tomt.

4. Sidste step er at trykke 'send kommentar' og voila - så er den online.

Vi glæder os meget til at høre fra alle jer - og nu du har læst denne vejledning kan du jo gøre et forsøg med det samme :-)

KH fra os

tirsdag den 7. december 2010

Husk at forkæl dig selv..

Da vi åbnede webshoppen for snart en måned siden, så opstillede vi en masse delmål og fandt på små belønninger for hvert enkelt delmål - det har Pernille Melsted lært os, at vi skal! Og i går nåede vi et af vores delmål, nemlig 100 fans på Facebook - og belønningen det var en tur i biffen :-) skønt!

Hvis du ikke allerede har været inde og se Spis, Bed, Elsk med Julia Roberts, så vil vi klart anbefale den - husk dog at spis et stort måltid inden ellers får du problemer. Julia spiser sig nemlig i bogstaveligste forstand gennem Rom, og vi er vidner til det ene overdådige måltid efter det andet. Mums vi fik lyst til at kaste os over det italienske køkken.



torsdag den 2. december 2010

Bag kulissen hos Manostiles

Det er vores ambition at give jer læsere et lille indblik i tankerne bag det lækre og smækre boliginteriør vi serverer på cahetu.com. Vi er også selv ret nysgerrige, så vi gør det også for vores egen skyld :-) I denne måned har vi talt med Manostiles om deres kærlighed til mønstre og deres kommende kollektion.

Heidi og Mette fra Manostiles

CAHETU: I er vilde med mønstre - hvorfor?


MANOSTILES: Vi elsker mønstre fordi de skaber en stemning og hvis de mixes på kryds og tværs, kan dit hjem få et helt unikt særpræg som kun kan findes hos dig.  Vi prøver at skabe harmoniske og æstetiske mønstre og vi savnede at man ikke kunne få boligtilbehør med mønstre, der ikke ”larmede” så meget. Så fremover vil du altid kunne få vores ting i helt rolige, støvede nuancer som du aldrig bliver træt af, men også spraglede pang farver som du kan skifte ud efter humør.



















CAHETU: Vi elsker jeres Manocans - hvor hentede I inspiration fra til dem?

MANOSTILES: Lysten til at have noget boligtilbehør, der ikke 'larmer', men som passer ind og understreger den stil du har. Med Manocan har det været vigtigt for os, at mønstrene kunne gå sammen, men også stå alene og stadig være stærke i udtrykket. Inspirationen og ideerne opstår egentlig bare udfra de behov, vi ønsker at stille – nemlig behovet for fint opbevaring i hjemmet.
  
CAHETU: Hvad arbejder I på lige nu?

MANOSTILES: Vi arbejder på en Dining serie – indeholdende serveringsbakker, fade, krus, skåle og børnestel og madkasse. Faktisk er jeg (Heidi) lige nu på design retreat på Gl. Brydegaard på Fyn – for at koncentrere mig og fokusere på den kommende kollektion. Op til har jeg lavet en masse resarch på de trends og farver, der kommer næste år, og det tager jeg så med i min designproces. Jeg genbruger nogle af vores eksisterende mønstre på nye måder, men laver også helt nye mønstre. Det er den allersjoveste del af mit arbejde, men også den sværeste!

CAHETU: Kan vi få en lille appetitvækker på, hvordan mønstrene og farverne kommer til at se ud? 

MANOSTILES: Mønstrene bliver ekstremt feminine, jeg forsøger at gøre melamin 'sexet' og det kan være ret svært, da det jo ikke er det mest spændende materiale. Og farverne har jeg slet ikke lagt mig fast på endnu, men der bliver helt klart både den afdæmpede serie og den mere farverige serie. De billeder I kan se, er virkelig kun skitseringsfasen og intet ligger fast – men sådan ser det ud på design retreat :-)























CAHETU: Hvornår kommer disse skønne sager på markedet?

MANOSTILES: Messen til feb. Så glæd jer:-) 

CAHETU: Og det gør vi - hvad med jer???

Godt design i al sin enkelhed!

Therese Sennerholt er en svensk kunstner og grafisk designer, der laver de skønneste print, som jeg (Camilla) ville ønske jeg havde råd til at placere overalt i mit hjem. Mine favoritter er:



Alle tre billeder er fra Therese Senneholts hjemmeside


































Nu er det så heldigt, at det snart er jul, og at man rent faktisk kan bestille dem på nettet - det kunne jo være du også blev fristet!

onsdag den 1. december 2010

En naturlig jul...




Hvis julepynt var øverst på vores indkøbsliste i denne søde juletid - ja så ville vi smykke vores hjem med disse skønne sager!

Så sandt som det er sagt!

Dagens citat - "The difficulty in life is the choice" - vi kunne ikke have sagt det bedre selv.

Kan man forelske sig i en dukke?

For nogle måneder siden var min mor og jeg i London på en tøsetur. Der faldt vi over de skønneste små dukker kaldet qoos - og det var virkelig kærlighed ved første blik. De er håndsyede af nogle skønne kvinder i Kina og så har de alle et unikt og skønt udtryk - der er virkelig en qoo til enhver lejlighed. Vores elskede niece/kusine har dem på skoletasken, min veninde har lavet en uro over puslebordet med dem og jeg selv bruger den som nøglering - anvendelsesmulighederne er uendelige og det er vidst kun fantasien, der sætter grænser.

Men ja, vi faldt pladask for dem og vidste, at dem måtte vi få til Danmark - og det er de nu endelig.

Se dem lige - er de ikke skønne??




















Det mest 'forfærdelige' er, at der er hele 24 af slagsen - så det er meget svært at udvælge en favorit :-)