torsdag den 30. juni 2011

Kreativitet + mad

I dag øver vi os på kreative opstillinger. Vi ville egentlig gerne have råd til at hyre en boligstylist - men det har vi ikke, så vi må forsøge selv. Og ja, så er vi sultne....derfor dette billede!


tirsdag den 28. juni 2011

Easy All-American Style

Vi er SÅ nysgerrige - og specielt i forhold til andres hjem - og i særdeleshed i forhold til kendissers hjem. Så når Courtney Cox åbner dørene til sit Malibu retreat for Elle Decor, så må vi naturligvis klappe i hænderne af begejstring. Og sikke et hjem. Man kan lige forestille sig, hvordan Courtney og Jennifer sidder på den lækre terrasse og nyder en kold drink, mens de snakker om de gode gamle dage! Ja, misundelse er en grim ting - men det er (sgu) lidt svært ikke at blive det :-) Og for øvrigt tak til Allan & Tine for at have gjort os opmærksom på det.

Dejlig solskinsdag til jer alle!

















torsdag den 23. juni 2011

Architectmade

Det dejlige ved at blive en mere veletableret webshop er, at leverandørerne pludselig ringer til os i stedet for, at vi skal henvende os til dem. I dag ringede Morten fra Architectmade for at høre om ikke deres produkter skulle lande i "vores indbydende og lækre webshop" - ja, det sagde han rent faktisk, men han er selvfølgelig også sælger, og vi er modtagelige for komplimenter.

Og jo - det kan da meget vel være, de skal det. I morgen kommer han i hvert fald forbi for at præsentere udvalget - og vi har da allerede et par favoritter. Træ er jo vores favoritmateriale og her har de da i hvert fald en del at byde på.

Kender du Architectmades produkter? Og de kendte designere bag?






torsdag den 16. juni 2011

Organiseret rod

Indrømmet. Jeg er faktisk lidt af et rodehoved. Det mener min kæreste i hvert fald. Og det er egentligt underligt. Jeg elsker når vores hjem er ryddeligt, rent og pænt, men jeg må også give ham ret i, at det tit er mig, der kaster ting overalt og efterlader kaffekopper, bøger, tøj mv. rundt omkring i huset i stedet for at sætte det på plads. Jeg kalder det organiseret rod - for jeg ved jo, hvor tingene er, og jeg kan for det meste altid finde mine ting igen.

Dette billede faldt jeg over på bloggen Helt Enkelt og jeg synes, det er så fint. Egentlig ret rodet, men på den organiserede måde :-)

fredag den 10. juni 2011

Pakker til op over begge ører!

I disse dage modtager vi så mange lækre varer, at vi næsten ikke kan overskue det - det ville være rart, hvis det blev spredt lidt mere ud :-) Men det er samtidig også SÅ skønt langt om længe at se de varer, vi bestilte helt tilbage i februar. Her til morgen modtog vi en stor sending fra Manostiles. Lækre og fine melamin varer, som vi glæder os til at tage i brug på terrassen, på picnic eller blot til hverdag. Og naturligvis til at sende ud til en masse forventningsfulde kunder! Men det er altid spændende om det man har købt ind nu også bliver et hit - bare fordi vi kan lide det, er det jo ikke ensbetydende med, at vores kunder kan. Vi får at se - vi ELSKER det i hvert fald!



torsdag den 9. juni 2011

Hvis du skal være kulturel...

...slå blir du nødt til at slå et smut forbi Hans Alf Galleri i den københavnske Kødby. Her har Maria Rubinke til huse, og hun er en fantastisk kunstner, som jeg var så heldig at møde for et par uger siden, i forbindelse med en bog jeg er ved at skrive om iværksætteri. Maria laver de smukkeste, mest opsigtsvækkende og på sin vis både uhyggelige og morsomme porcelænsfigurer. Og lige netop nu kan du altså se dem i DK - de har været 'gidsler i Holland,' som Maria udtrykker det på Facebook :-)

Og hvis ikke du er så heldig at kunne komme til København og se dem, så kan du se et meget lille udpluk fra den smukke bog, jeg var så heldig at få (og billederne er taget med min Iphone - så beklager kvaliteten)! Og så kan du naturligvis se meget mere på denne side.








Spændende nyt fra Louise Roe

Vi er i fuld gang med at pakke disse skønne sager ud fra Louise Roe. Dem har vi godt nok ventet længe på. Der en masse forskellige lækre strikpuder og så vores all-time-favourite - tubeplaiden - som er lige til at kravle ned i, og som sikrer, at du aldrig fryser tæerne :-)

onsdag den 8. juni 2011

Acne JR

På vores webshop er vi ikke rigtig gået helhjertet ind i børne-ting....endnu...for det vil vi nemlig rigtig gerne. Vi skal bare lige finde det rigtige! I vores søgen er vi faldet over det svenske modemærke Acne's nyeste satsning, Acne JR, som laver børnelegetøj. Og vi må sige, at det ser lækkert og kært ud. Er der nogen af jer, der synes det samme? Se for eksempel det fine trommesæt - det er da ikke til at stå for vel?





tirsdag den 7. juni 2011

Eftersom det regner....

...så ville vi lige sende jer alle et lille opmuntrende 'smil'! Ha en dejlig dag!


'Smilet' er lånt fra den fine blog Holmberg Everydayliving

mandag den 6. juni 2011

Hvis bare....

....jeg havde uendelig plads og uendelig meget overskud. Så ville min garderobe se således ud!


Tak til La maison d'Anna G for inspiration!

søndag den 5. juni 2011

Picnic i det fri

Hvornår har du sidst arrangeret en god gedigen picnic? Det tænkte jeg nok - alt for lang tid siden. Men det er da bare med at komme afsted. Vejret er fantastisk, og det kræver faktisk ikke det store. Jeg tror i hvert fald, jeg vil få arrangeret en af slagsen meget snart. Og jeg vil gøre det simpelt. Jeg pakker et lækkert vattæppe, fleece plaider fra Karmameju (hvis nu det blir køligt), krus og kopper fra Manostiles' melaminserie (i shoppen meget snart) og så noget kold hvidvin og en masse lækre tapas og friskbagt brød. Måske medbringer jeg også vores lille tivoli radio - for stemningens skyld. Hvad med jer? Hvordan ser jeres kommende picnic ud?


Billedet er taget af den dygtige fotograf Lerkenfeldt

En musisk træ-klokke

Jamen er de ikke fine? Sådan en klokke kunne jeg godt bruge, når middagen er serveret! Det ville i hvert fald blive lidt mere festligt end den sædvanlige 'Vi skal spiiiiiise!'



Nendo har designet de smukke træklokker